Efter flere omtællinger kan Benedikte Kiær fortsætte på posten som borgmester i Helsingør.
Det bliver Benedikte Kiær (K), som bliver borgmester i Helsingør efter flere fintællinger, fordi en bunke stemmer var blevet fejlplaceret.
– Vi er blevet enige om at indgå en overordnet konstituering.
– Det har været nogle turbulente døgn for os allesammen. For det har været nogle vilde døgn, siger hun, siger hun til TV2 og DR.
Tidligere torsdag viste flere fintællinger af de 36.500 stemmer i Helsingør, at der var et knebent borgerligt flertal.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I et døgn troede den socialdemokratiske spidskandidat Thomas Horn ellers, at han kunne danne flertal.
Men torsdag erkendte han, at han har fået 80 til 90 stemmer for lidt.
– Jeg har brugt halvanden dag på lige at synke den. Vi har ikke haft den på noget tidspunkt – det er også værd at huske, siger han.
At de konservative stemmer endte i en socialdemokratisk bunke, skyldtes en menneskelig fejl.
Kommunikationschef i Helsingør Kommune Martin Deichmann forklarede onsdag til Ritzau, at man under den første optælling samlede stemmesedlerne i bundter af 100.
Her skete fejlen, hvor et bundt med konservative stemmer blev lagt i en stor bunke med stemmesedler med kryds ved Socialdemokratiet.
Ifølge kommunikationschefen er det normalt, at der sker fejl i den første stemmeoptælling. Men det er sjældent set, at en sådan fejl kan føre til, at flertallet bag en borgmester forsvinder.
/ritzau/
Kritikken hagler ned over Mette Frederiksen: ‘Det bekymrer mig’