Kraftig brand i værksted: Flammerne slår op gennem taget – droner i luften

Torsdag morgen udspiller der sig i øjeblikket en dramatisk brand i et værksted, hvor tæt røg vælter ud fra bygningen, og flammerne har fået solidt fat i tagkonstruktionen.

Brandvæsenet arbejder intensivt på stedet, og politi og beredskab har sendt to droner i luften.

De hænger lige nu over bygningen for at give indsatslederne et præcist overblik over brandens udvikling.

Brandfolk løber frem og tilbage mellem slanger og udstyr, mens røgdykkere forsøger begrænse branden fra oven ved hjælp af en stigevogn.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er massiv udrykning til stedet, og flammerne buldrer løs derinde

Flere brandkøretøjer fra Middelfart er allerede fremme, og der er tilkaldt assistance fra Fredericia, som ankommer med adskillige køretøjer for at støtte slukningsarbejdet.

Branden raser lige nu på Mandal Allé i Middelfart, hvor både politi og beredskab fortsat er massivt til stede.

Der er endnu ingen oplysninger om årsagen til branden eller eventuelle tilskadekomne.

Indsatsen forventes at fortsætte i flere timer.

Presse-fotos.dk er til stede og følger udviklingen tæt.

Her er valgets største stemmesluger i hele landet