Flere kommunalvalgskandidaters online aktivitet er kortlagt.
Lige om lidt er der valg i Danmark. Den 18. november skal danskerne nemlig stemme om, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelser og regionsråd.
På kandidatlisterne kan man ofte finde kontaktoplysninger på kandidaterne – i mange tilfælde private mailadresser. Og det kan være et problem.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ifølge mediet TjekDet indgår de private mailadresser ofte i datalæk fra hjemmesider eller virksomheder, der tidligere er blevet hacket eller på anden måde har fået eksponeret store mængder brugerdata.
Problemet er ikke, at mailadresserne i sig selv har været lækket. Men kombinationen af kandidaternes navne og deres private mailadresse på offentlige lister åbner døren for uautoriseret adgang til personlige oplysninger.
Datalækkene kan indeholde oplysninger om alt fra besøg på porno- og bettingsider til hjemmesider om slægtsforskning.
Og lige netop personlige oplysninger på flere kandidater til det kommende kommunalvalg har TjekDet fundet.
“Pornobesøg, CPR-numre og passwords. Sådanne oplysninger har TjekDet kunnet finde på kandidater til det nært forestående kommunal- og regionsrådsvalg,” skriver mediet i en nyhed.
Mediet oplyser ikke, hvilke kandidater der er tale om, men skriver, at problemet går på tværs af partierne.
Hvad er et datalæk?
Et datalæk er, når oplysninger slipper ud fra systemer, hvor de burde være beskyttet, skriver IT Forum Danmark.
Datalæk kan ske på flere måder. Det kan blandt andet ske gennem hackerangreb eller glemte sikkerhedskopier på åbne servere. Når lækket først er sket, kopieres filerne hurtigt og derefter spredes, og så kan de egentlig ikke trækkes tilbage.
I et datalæk kan der blandt andet findes brugernavne og adgangskoder. Disse oplysninger kan ende på det sorte marked og blive solgt til tredjepart. Ifølge IT Forum Danmark cirkulerer der milliarder af personlige oplysninger, som er lækket.
Regeringen har præsenteret nye tiltag, der skal sikre mere ro i folkeskolen.