Helikopter lander ved motorvejsulykke: ‘Svært tilskadekommen’

Flere uheld har ramt den samme motorvejsstrækning, hvor der er sket skade på flere personer. En mand er fløjet til hospitalet svært kvæstet, lyder det.

Onsdag morgen er der kaos på en motorvejsstrækning, hvor der inden for kort tid har været tre ulykker.

Politi og redning er rykket massivt ud til hændelserne, hvor der er sket alvorlig personskade.

Værst har det været ved den første ulykke på strækningen, der skete omkring klokken 06. Her har tre biler været involveret, og en mand er efterfølgende blevet fløjet væk med en lægehelikopter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 1ff89fc3-c43d-4ff0-af35-460c7ef73efb-1-1024x768.jpg
En lægehelikopter er lettet fra ulykkesstedet.

“Vi modtager den første anmeldelse klokken 06, hvor der er meldinger om et uheld på Sønderborgmotorvejens vestgående spor mellem afkørsel 12 og 13. Tre biler er involveret, og en person er fløjet væk med helikopter. Vedkommende er svært tilskadekommen,” siger Ole Aamann, vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi til Presse-fotos.dk.

Manden, der er fløjt væk i lægehelikopteren, er 45 år gammel og fra lokalområdet. De pårørende er underrettet.

Det efterfølgende redningsarbejde betyder, at motorvejen har været spærret siden ulykken. Derfor bliver trafikken ledt af ved afkørsel 12, men her indtræffer der en ny ulykke omtrent 25 minutter senere.

“Klokken 06.25 er der et nyt uheld, hvor to biler støder sammen, og her er der sket mindre personskade på de implicerede,” lyder det fra vagtchefen.

En times tid senere, klokken 07.21, er der sket endnu et uheld længere østpå, hvor der alene er tale om materiel skade. Vejhjælpen er ved at være fremme ved det sidste ulykkessted.

Vagtchefen fortæller, at det forventes, at motorvejen bliver genåbnet i løbet af formiddagen.

Samme oplysning kommer der fra trafikmelding på P4.

‘Motorvejen forventes først at genåbne i “løbet af formiddagen” mellem 12 Vester Sottrup og 13 Avnbøl’ lyder det fra Vejdirektoratet ifølge mediet.

Du kan læse Presse-fotos.dk’s yderligere dækning af historien her.

LIGE NU: Flere uheld lammer motorvej – fuldstændig spærret