Den forurettede blev overfaldet med kniv i en opgang. Nu beder politiet offentligheden om hjælp til at finde gerningspersonerne.
Fem til seks personer begik den 14. oktober et brutalt overfald på en person, som blev stukket med en kniv.
Overfaldet fandt sted i en opgang, og efterfølgende blev den forurettede kørt til sygehuset.
Gerningsmændene er stadig uidentificerede og på fri fod. Derfor beder politiet nu offentligheden om hjælp.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi hører meget gerne fra personer, der har set noget mistænkeligt i området omkring Tingparken tirsdag 14. oktober mellem 20.45 og 21.45,’ skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
‘Det gælder både personer, der har set nogen ankomme til eller forlade stedet, eller som har kendskab til, hvem der kan have været involveret,’ siger politikommissær Poul Steffensen.
Overfaldet fandt sted i Grindsted, og hvis man har videoovervågning fra stedet, modtager politikredsen også gerne optagelserne.
Det fremgår ikke, hvad den præcise tilstand er på den forurettede. Vedkommendes alder eller køn er ligeledes uvist.
Presse-fotos.dk var til stede på adressen under politiets efterforskning. Den historie kan du læse her.
Blodigt knivstikkeri: Politiet har efterforsket sagen hele natten



