Når mange danskere sætter sig ned for at skrive deres testamente, er det ofte de store spørgsmål, der fylder: Hvem skal arve huset? Hvordan fordeles opsparingen? Hvem skal have familiens mest værdifulde genstande?
Men ifølge eksperter overser mange en række mindre men afgørende detaljer, der senere kan skabe både juridiske komplikationer og familiestridigheder.
Seniorjurist Emma Bryson fra advokatfirmaet Michelmores fortæller, at nogle af de mest almindelige fejl handler om manglende forberedelse og fravær af klare alternativer.
Det skriver Imna
En af de hyppigste faldgruber er, at testatoren (personen der testamenteres) ikke får angivet erstatningsbegunstigede, altså hvem der skal arve, hvis en primær arving dør før testators død.
‘Hvis den begunstigede, som er modtageren af gaven, dør før testatoren, og der ikke er nogen erstatningsbegunstiget, vil gaven bortfalde, og arven vil falde i den resterende del,’ forklarer Bryson.
Det kan eksempelvis betyde, at en del af arven automatisk fordeles efter arvelovens standardregler og altså ikke efter testators egentlige ønsker.
Uklarhed om ønsker ved begravelse
Et andet punkt, der ofte overses, er de personlige ønsker om begravelse eller bisættelse.
Selvom ønskerne ikke er juridisk bindende, spiller de en stor rolle for de efterladte, især hvis der opstår tvivl. Alligevel er det almindeligt, at oplysningerne kun gives mundtligt, hvilket kan skabe konflikt senere.
‘Det er virkelig vigtigt at overveje, om man ønsker at blive begravet eller kremeret, og hvordan det skal foregå,’ siger Bryson.
Underskrifter og formaliteter går galt
Selve processen med at underskrive testamentet er et tredje område, hvor mange laver fejl.
Et testamente kan i værste fald erklæres ugyldigt, hvis formalia ikke er opfyldt. Det kan for eksempel være, hvis der ikke er uafhængige vidner, eller det ikke er oprettet korrekt som notartestamente.
Derfor anbefaler eksperter altid, at man får hjælp af en advokat eller juridisk rådgiver, inden dokumentet underskrives.
Glemmer digitale aktiver
I takt med at flere danskeres liv foregår digitalt, er digitale aktiver blevet et voksende problemfelt i arveretten.
Det gælder alt fra sociale medier og e-mailkonti til kryptovaluta, digitale fotoalbums og små onlineforretninger.
Hvis ikke man angiver, hvad der skal ske med disse aktiver, efterlades de ofte i et juridisk tomrum, og de kan være svære, nogle gange umulige, for arvingerne at få adgang til.
Tusindvis af kunder snydt af elselskab: Du kan få penge tilbage
