En far svæver torsdag eftermiddag mellem liv og død efter en alvorlig hændelse på en landevej. Manden er bragt til hospitalet, hvor lægerne kæmper for hans liv. Ifølge vidner har han fået revet benet af under knæet
“Det er en meget grim ulykke.”
“Vidner fortæller, at han har fået revet underbenet af. Det er der videobekræftelse på.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte sent torsdag eftermiddag om en ulykke med livsfarlig personskade, som netop er sket.
Billederne fra stedet taler også sit tydelige sprog.
Politiet har afspærret landevejen i begge retninger et stykket fra ulykkesstedet, mens vragrester og andre genstande ligger spredt på kørebanen.
En motorcykel står ødelagt i kanten af vejen. Den er netop kørt sammen med en ladvogn, der har en bil på ladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)


En 58-årig motorcyklist er svæver mellem liv og død og er blevet hastet på hospitalet i kritisk tilstand efter den alvorlige ulykke.
Ulykken er ifølge Østjyllands Politi sket på Stillingvej i Harlev ved Aarhus.
Vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Svith Poulsen bekræfter, at sammenstødet er sket mellem motorcyklen og ladvognen.
De foreløbige undersøgelser viser, at ulykken er sket, da de to køretøjer kom kørende i samme retning og stødte sammen.
Der er på nuværende tidspunkt ikke sigtelser i sagen.
Stillingvej forventes at være spærret frem til omkring klokken 18.00, mens blandt andre en bilinspektør arbejder på stedet.
En bilinspektør sendes ud til ulykkessteder for at foretage undersøgelser, der senere skal danne grundlag for en rapport om ulykken.
Bilinspektøren sendes typisk ud til alvorlige ulykker med svær personskade eller død.
De pårørende er blevet underrettet.






