Ifølge flere medier er der udbrudt stor drama foran en dansk Lidl-forretning, hvor det bliver beskrevet, at mange er blevet anholdt. Politiet har yderligere oplysninger i sagen
Billeder fra hændelsen viser, at politiet er talstærkt til stede på parkeringspladsen foran den pågældende Lidl-forretning.
Flere personbiler står med åbne døre, mens en række mennesker ligger fladt på jorden med håndjern på.
Betjente er i kontakt med andre borgere, som bliver afhørt og ikke er tilbageholdt.
Både mænd og kvinder er involveret, fremgår det på billederne, som Presse-fotos.dk ikke kan bringe.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Ekstra Bladet og TV Midtvest udspillede den store drama sig foran Lidl onsdag eftermiddag klokken 15.30.
Lidl-forretningen ligger på Herningvej i Holstebro, og derfor er det Midt- og Vestjyllands Politi, der har håndteret sagen.
Politikommissær Knud Lauritsen fra lokalpolitiet i Holstebro forklarer, at en vagt havde ringet til politiet, da der pludselig var opstået tumult på parkeringspladsen – og en af personerne havde en økse i hånden.
I alt var seks personer involveret, og tumulten var centreret omkring en af personbilerne.
Da politiet dukkede op, blev de seks involverede anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at ‘lade sig indlade i et slagsmål,’ siger politikommissæren til Ekstra Bladet.
Alle sammen blev efterfølgende taget med på politistationen.
Her viste det sig, at en af personerne – en 21-årig kvinde – var i besiddelse af 46 Tramadol-tabletter og 9,4 gram hash, hvilket hun blev sigtet for.
En anden involveret – en 25-årig mand bosat i Holstebro – var iført en skudsikkervest.
Det er ulovlig at have, og derfor blev han sigtet efter våbenlovgivningen.
Desuden blev øksen fundet i hans bil, og han er derfor også sigtet for at være i besiddelse af en sådan.
“Der var ingen træer, han skulle fælde i nærheden, og han havde ingen anden anerkendelsesværdig grund til at have den i bilen. Der er desuden vidner, der har set ham med den i hånden på parkeringspladsen,” siger politikommissæren til TV Midtvest.
En 36-årig mand, der også tog del i tumulten, havde 0,6 gram hash på sig og er derfor sigtet for det også.
Midt- og Vestsjællands Politi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvorfor tumulten på parkeringspladsen foran Lidl startede, men alle seks personer er løsladt igen efter afhøring, skriver Ekstra Bladet.
