Stærk advarsel til danskerne: Denne fejl kan koste dig millioner af kroner

Sommervejret er så småt på vej mod Danmark, og det kan føre til, at danskerne begår en potentielt meget dyr fejl i hverdagen.

En stor andel af danskere gør det sandsynligvis, men tænker nok ikke over de omfattende konsekvenser, som det kan have.

Når vejret bliver mere solrigt, kan én uopmærksom fejl nemlig ende i en farlig cocktail og koste dig flere millioner af kroner.

Det advarer forsikringsselskabet Alm. Brand om i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Et mere tørt vejr kræver nemlig en større forsigtighed. Flere politikredse har den seneste tid registreret brande, som er blevet startet af ukrudtsbrændere.

I weekenden ser vejret såvel ud til at blive over de 20 grader, og når det bliver mere tørt, kan det gå helt galt, lyder det fra Alm. Brand.

“Vi har set alvorlige eksempler, hvor ild fra en ukrudtsbrænder har medført, at både bygninger, skure og vegetation er brændt ned. I visse tilfælde har skaderne været så omfattende, at de har kostet flere millioner kroner,” siger Jan Graversgaard, VP for Bygning og Løsøre hos Alm. Brand.

Ifølge Beredskabsstyrelsen er ukrudtsbrændere skyld i omkring 350 brande årligt – og det er især i forårs- og sommermånederne, at tørken øger risikoen for omfattende brande.

Jan Graversgaard forklarer, at brandene typisk sker, når flammen fra ukrudtsbrænderen antænder tørre blade, grene eller andet, der kan sprede sig hurtigt.

Ifølge ham undervurderer mange danskere, hvor hurtig ild rent faktisk kan sprede sig – især når jord og planter er tørre.

“Derfor vil vi kraftigt opfordre både vores kunder og danskerne generelt til at være yderst forsigtige med at bruge ukrudtsbrændere under de tørre forhold, som der er lige nu,” siger Jan Graversgaard.

Ukrudtsbrænderen er et mere miljøvenligt alternativ end at bruge sprøjtemidler. Derfor er det dog også vigtigt, at man bruger den med stor forsigtig. Derfor kommer Alm. Brand med følgende råd.

  • Overvej, om det er i dag, du skal brænde, når der er så tørt, som der er
  • Skal du brænde så hav en brandslukker eller vandslange
  • Hold god afstand til bygninger og skure
  • Husk at ukrudt ikke skal ”brænde” men bare ”svitses” (navnet ukrudtsbrænder er misvisende)
  • Forlad ikke stedet hvor du har brændt. Du skal fx ikke tage hjem fra kolonihaven, hvis du lige har været i gang med brænderen. Bliv et godt stykke tid efter, så du kan reagere, hvis der opstår brand.
Se også
Voldsom hændelse på motorvej: “Kør, kør!”