Peter Ingemann køber kæmpe hjem: Her flytter familien hen

Den elskede TV-vært Peter Ingemann drømte om et hjem ude i skoven, mens hustruen Trine ville flytte ind til byen. Nu har parret besluttet sig og købt en stor luksusvilla

I sommer fortalte Peter Ingemann sammen med hustruen Trine Rasmussen, at de havde fået solgt deres totalrenoverede luksushjem for omkring 15 millioner kroner.

I den forbindelse manglede parret kun at finde ud af, hvor de så ville flytte hen – og det var der uenighed om.

Peter Ingemann ville nemlig gerne flytte ud i skovens ro, mens hans hustru gerne ville længere ind mod byen.

Men nu har de besluttet sig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Peter Ingemann – Foto: Instagram

Peter Ingemann og hustruen har købt en 504 kvadratmeter stor luksusvilla og en dertilhørende privat skov på 83.000 kvadratmeter, skriver Se & Hør.

Dermed har Peter Ingemann altså fået sin vilje – og huset samt skoven ligger i Funder nær Silkeborg, hvor der ikke er langt fra deres snart tidligere hjem i Sejs-Svejbæk.

“Jeg vil gerne ud i en skov. Ud hvor der er helt ro. Sådan er jeg også vokset op. Men så øde, som jeg gerne vil bo, vil Trine ikke bo,” har Peter Ingemann tidligere forklaret.

Ifølge Se & Hør, som har oplysningerne fra Tinglysningen, har hele den nye villa 11 værelser – og har kostet lige under ti millioner kroner.

Peter Ingemann har tidligere sagt, at han og hustruen har ledt efter noget mindre at bo i, efter begge deres døtre er flyttet hjemmefra.

Selv om det er strengt forbudt at tale om, har flere gennem tiden afsløret, hvor meget de fik i løn for at være med i ‘Vild med dans’. Lønnen spænder fra mellem 0 til en halv million kroner. Se, hvem der har tjent hvad her