Over 300 kommunalpolitikere har skiftet parti siden seneste valg

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Over 300 kommunalt valgte personer har siden seneste kommunalvalg valgt at forlade deres parti, skriver TV 2 søndag.

Mediet har foretaget en optælling, der viser, at mindst 305 politikere i dag er at finde i et andet parti end efter kommunalvalget i 2021.

Politikerne har samlet knap fået 150.000 personlige stemmer fra vælgere, som altså stemte på de pågældende politikere i den tro, at de skulle repræsentere et andet parti, end de senere kom til.

I de forudgående to valgperioder var der tale om henholdsvis 155 og 173 byrådsmedlemmer, der valgte andre græsgange, skriver TV 2.

– Antallet er ualmindeligt højt, siger kommunalforsker Roger Buch til mediet.

Der er i alt 2436 kommunalpolitikere i landets 98 kommuner.

På Bornholm er to partier, Venstre og Bornholmerlisten, ikke længere at finde i byrådet, mens De Konservative er gået fra at have tre til fem mandater.

Annonce
Annonce