Brutalt overfald: Tæsket med flaske og slag af mindst ni unge drenge

Seks unge så ifølge politiet konfrontation mellem mænd og deltog i groft overfald på metrostation i København. Se billederne af de mistænkte unge drenge nederst i artiklen.

Københavns Politi søger hjælp til at identificere seks unge, som mistænkes for at have deltaget i et groft overfald på Rådhuspladsens metrostation.

Politiet har derfor offentliggjort fotos fra overvågningsvideoer af de mistænkte.

Overfaldet fandt sted 14. oktober omkring klokken 20.55 på Rådhuspladsens metrostation, hvor en 30-årig mand blev overfaldet af mindst ni personer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billedet stammer fra Presse-fotos.dk’s dækning af overfaldet – se flere billeder nederst i artiklen.

Den 30-årige blev tildelt flere slag med en flaske, slag, spark og tramp med behandlingskrævende skader til følge.

Forud for overfaldet havde offeret en konfrontation med to mænd, som allerede er sigtet i sagen.

De seks andre mistænkte, som politiet søger, havde ingen relation til den 30-årig og søgte ifølge politiet konfrontationen, da de så den på Rådhuspladsen.

De fulgte således med den 30-årige og de to nu sigtede mænd ned på Rådhuspladsens metrostation, og da konfrontationen endte i et overfald deltog de seks i overfaldet, skriver politiet i efterlysningen.

Politiet har i dets efterlysning foruden fotos offentliggjort signalementer af de seks unge.

De beskrives alle som 15-20 år gamle, af anden etnisk herkomst og brune i huden.

/ritzau/

Presse-fotos.dk dækkede det brutale overfald, da det skete. Den historie kan du læse her.

Stor udrykning på rådhuspladsen

Billeder af de seks mistænkte. Foto: Københavns Politi