Farlige fejl på Tesla-biler – også i Danmark: Familie brændt ihjel

Flere hændelser med biler, hvor dørene ikke kunne åbnes, får nu myndigheder til at reagere. En brandmand fortæller, at en kvinde blev alvorligt forbrændt, da dørene svigtede under en brand.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan en hel familie blev brændt levende, da de ikke kunne komme ud af deres Tesla.

Nu er den gal igen.

En kvinde kom alvorligt til skade, da dørene på en Tesla Model Y ikke kunne åbnes under en brand. Det fortæller den amerikanske brandmand Max Walsh til mediet Bloomberg.

Ifølge mediet forsøgte Walsh at redde et ægtepar ud af bilen, men de elektroniske døre reagerede ikke. Mens han kæmpede for at få adgang, fik kvinden tredjegradsforbrændinger i ansigtet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto af udbrændt Tesla

Hændelsen fandt sted i USA, hvor Bloomberg har registreret omkring 140 klager over problemer med Teslas dørmekanismer.

Flere europæiske myndigheder har efterfølgende slået alarm. De overvejer ifølge Bloomberg at kræve biler tilbagekaldt, da dørhåndtagene på visse Tesla-modeller, blandt andet Model Y, kan fejle.

Håndtagene ligger plant med døren og skal vippe ud, når man trykker på dem, men fejl i elektronikken kan forhindre det.

“Havde jeg kunne åbne dørene, kunne jeg have fået dem begge ud, før brandvæsnet nåede frem,” siger Max Walsh til Bloomberg.

Ifølge Dagbladet peger hollandske myndigheder på, at lignende fejl kan have spillet en rolle i flere dødsulykker, hvor biler er havnet i vandet.

Også i Tyskland er der rapporteret hændelser.

Mediet Focus skriver, at flere personer omkom i en brændende Tesla, hvor døre ikke kunne åbnes.

Direktør for det europæiske transportråd (ETSC), Antonio Avenoso, udtaler i en pressemeddelelse.

‘Det her er ikke et teoretisk problem – folk dør, fordi de ikke kan komme ud af biler, når hvert sekund gælder’.

Ifølge CNN har flere Tesla-ejere oplevet at måtte smadre ruder for at komme ind til børn, når dørene ikke reagerede.

Tesla oplyste i september, at virksomheden arbejder på at redesigne dørene på sine biler, skriver CNN.

Gruppe forulemper kvinde: Stikker to mænd ned for at hjælpe hende