Lastbil vælter under aflæsning: Chaufføren kørt afsted med ambulance

En lastbil væltede fredag formiddag under aflæsning af sand. Beredskabet blev kaldt ud med både frigørelsesværktøj og miljøvogn.

En lastbil væltede fredag formiddag, mens den var i gang med at aflæsse sand i forbindelse med et byggeri.

Uheldet skete kort efter kl. 10, og beredskabet rykkede ud med en autosprøjte med frigørelsesværktøj samt en miljøvogn.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En ambulance blev også sendt til stedet.

“Uheldet er sket ved, at lastbilchaufføren var ved at læsse sand af ned i en udgravning. Da han tipper ladet, krænger det så meget, at hele lastbilen vælter”, fortæller indsatsleder Klaus Kristensen fra Vejle Brandvæsen til Vejle Amts Folkeblad.

Hændelsen fandt sted på Viemosevej i Bredballe ved Vejle.

Vejle Brandvæsen arbejder nu med oprydning og opsamling af hydraulikolie, som lækkede under uheldet. Entreprenøren sørger selv for at få lastbilen rejst igen.

Ifølge Journalisten på stedet, blev chaufføren kørt med ambulancen til tjek.

Gruppe forulemper kvinde: Stikker to mænd ned for at hjælpe hende