Det er ikke meget man har set til ham, men nu er han snart tilbage på skærmen i bedste sendetid.
Siden DRs dokumentar om ‘Sexisme i musikbranchen’, har Martin Brygmann mere eller mindre været persona non grata hos de danske tv-kanaler.
Men nu melder TV 2 ud, at han igen vil være at finde på skærmen og ovenikøbet i bedste sendetid.
For få dage siden blev man endnu en gang mindet om den tidligere så populære entertainer, da han ud af det blå udgav sangen ‘Det var så det’, som kan høres på de forskellige musiktjenester.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er dog stadig ikke kommet nogen kommentarer fra hovedpersonen selv.
Men hvis du har savnet Martin Brygmann på skærmen, så kan du snart glæde dig.
Gennem hele december vil han nemlig være at finde på skærmen i en rolle, som ikke har været vist i 16 år.
TV 2 fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at man i år vil genudsende den populære julekalender ‘Jesus og Josefine’, hvor Brygmann spiller rollen som Josef.
I julekalenderen rejser Josefine nemlig tilbage i tiden, hvor hun møder Jesus og hans ‘stedfar Josef’, som altså spilles af Martin Brygmann.
Det er ligeledes Martin Brygmann, der står bag julekalenderens titelmelodi, som går under samme navn som julekalenderen. Sangen synger han sammen med Julie Bertelsen.
Nu vender den 22 år gamle julekalender altså tilbage til skærmen, det skriver TV 2 i deres pressemeddelelse.
Til Ekstra Bladet oplyser TV 2, at de altid foretager en vurdering, inden de smider genudsendelser på gaden. Og det samme har været tilfældet i år.
‘Det er et december-ritual hvert år, at TV 2 genudsender tidligere julekalendere på TV 2 Play. Sidste år genudsendte vi blandt andet ‘Krummernes jul’, og i år genudsender vi så blandt andet ‘Jesus og Josefine’. Vi foretager altid en nuanceret vurdering, inden vi genudsender indhold. Vi mener godt, at vi i år kan genudsende ‘Jesus og Josefine’, som Martin Brygmann har en rolle i – ligesom vi også i fremtiden vil kunne genudsende ‘Jul i Valhal’, lyder det fra TV 2, der refererer til den anden populære julekalender, hvor den danske entertainer har en stor rolle som karakteren Loke.
Nu må tiden vise, om julekalenderen ender med at blive sendt, eller om TV 2 trækker følehornene til sig, som tilfældet var med ‘Pyrus: Alletiders julemand’ tilbage i 2022.
Science fiction for børn: Ny forestilling skaber stor begejstring