Regeringen foreslår nu en national aldersgrænse for sociale medier, så børn og unge under 15 år som udgangspunkt ikke kan oprette profiler. Forslaget betyder også, at kun børn på 13 og 14 år kan få adgang, hvis det er med forældres samtykke.
Mette Frederiksen gik på talerstolen til folketingets åbning, og særligt forslaget med sociale medier fra regeringen har vakt opsigt.
Udspillet, som præsenteres af digitaliseringsminister Caroline Stage i en pressemeddelelse, skal skabe en tryggere barndom i en digital tid, hvor sociale medier spiller en stadig større rolle i børns hverdag – ofte med negative konsekvenser for trivsel og mental sundhed.
’Det her har været en af mine vigtigste dagsordener som digitaliseringsminister. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi har været for naive. Vi har overladt børns digitale liv til platforme, der aldrig har haft deres trivsel for øje. Vi skal bevæge os fra digitalt fangenskab til fællesskab. Vores børn og unge har været brikker i et gigantisk eksperiment, hvor algoritmer og afhængighedsskabende funktioner har fået lov at styre deres hverdag. Det stopper nu.
Derfor vil vi nu indføre en national aldersgrænse på 15 år. Det handler om børns trivsel. Om deres frihed. Og om retten til en barndom, der ikke styres af notifikationer og likes, men af nysgerrighed og sunde fællesskaber,’ siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Fem målsætninger skal beskytte børn online
Ud over forslaget om en aldersgrænse indeholder regeringens udspil fem målsætninger, der skal danne rammen for en mere systematisk indsats mod digitale risici for børn og unge.
Regeringens fem målsætninger
- Højere SoMe- og smartphone-debutalder – børn skal vente længere med at få adgang til sociale medier og smartphones.
- Digitale produkter skal være sikre fra start – teknologier, der retter sig mod børn, skal designes med sikkerhed og trivsel som grundprincip.
- Færre digitale krænkelser – regeringen vil styrke rådgivning, forebyggelse og efterforskning af sager om digitale overgreb.
- Bedre håndhævelse af lovgivningen – myndighederne skal have flere ressourcer og redskaber til at håndhæve regler for beskyttelse af børn online.
- Danmark som frontløber i EU – regeringen vil arbejde for fælles europæiske standarder for børnebeskyttelse på digitale platforme.
Caroline Stage udtaler:
’Hvis vi ikke tænker langsigtet, kommer vi aldrig til at løse udfordringerne med digital beskyttelse af børn og unge. De fem målsætninger skal derfor bane vejen for fremtidens generationer, så de kan blive skærmet tidligere for det skadelige indhold, som sociale medier bringer med sig. Det kræver et langt, sejt træk. Men disse initiativer gør mig til optimist på børnenes vegne’
National og europæisk kontekst
Forslaget kommer i forlængelse af en række initiativer, der har sat børns digitale liv højt på dagsordenen – både i Danmark og internationalt.
Ifølge Trivselskommissionens rapport fra 2024 bruger danske børn i alderen 9–14 år i gennemsnit fire timer dagligt på sociale medier, og næsten halvdelen oplever, at de har svært ved at lægge telefonen fra sig. Samtidig viser tal fra Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik, at over en tredjedel af børn i alderen 11–15 år har oplevet en form for digital krænkelse eller uønsket kontakt online.
Danmark følger dermed en international tendens. I Frankrig og Spanien har regeringerne allerede taget skridt for at indføre aldersgrænser og krav om forældresamtykke for børn under 15, mens EU-Kommissionen arbejder på et fælles europæisk regelsæt for beskyttelse af mindreårige online under den såkaldte Digital Services Act.
Digitaliseringsministeriets forslag vil derfor ikke kun have betydning nationalt, men kan også gøre Danmark til et foregangsland i udviklingen af børnevenlige digitale standarder.
En debat har ulmet længe
Debatten om børn og sociale medier har taget fart i takt med stigende mistrivsel blandt unge. Forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet har i flere studier dokumenteret en sammenhæng mellem hyppig SoMe-brug og symptomer på angst, søvnproblemer og lavt selvværd.
Psykologer og skoleforskere peger samtidig på, at den konstante online-tilstedeværelse kan svække børns evne til fordybelse og fysisk samvær. Ifølge professor Per Schultz Jørgensen et interview i Altinget handler regeringens forslag derfor ikke kun om regulering, men om at genetablere barndommens rum for ro, fællesskab og udvikling.
Techbranchen har reageret forsigtigt på forslaget. Flere store platforme, herunder Meta og TikTok, har tidligere indført egne aldersgrænser, men håndhævelsen har vist sig vanskelig. Eksperter vurderer derfor, at en national aldersgrænse kun vil have effekt, hvis den ledsages af identifikationsløsninger og fælles EU-regler.
