Mandag aften blev en mand alvorligt såret af knivstik. Han er umiddelbart uden for livsfare
Fem personer er tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et opgør mellem to grupper
Her blev en person stukket med kniv.
Politiet oplyser ikke, hvad de fem personer er sigtet for, men efterforskningen af sagen fortsætter, lyder det.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det oplyser Nordsjællands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Vagtchefen ved Nordsjællands Politi oplyser til Ritzau, at offeret er en mand. Han blev alvorligt såret af knivstikkeriet, men er tirsdag “umiddelbart uden for livsfare”.
Det lyder desuden, at de fem anholdte også alle er mænd omkring de 20 år.
En af de anholdte er tirsdag blevet løsladt. Hvorfor, ønsker vagtchefen ikke at oplyse.
De resterende fire fremstilles i grundlovsforhør onsdag. De er alle sigtet for kvalificeret vold.
Politiet modtog anmeldelsen om episoden mandag klokken 18.37 og arbejdede i timevis på stedet.
Det drejer sig om en episode ved Rønnebær Allé i Helsingør mandag aften.
Der er efter politiets opfattelse tale om et opgør mellem to persongrupper.
Dette uddybes ikke yderligere, og det er uvist, hvilken type af grupper der er tale om.
Mandag aften viste billeder, at betjente også var til stede ved Hillerød Sygehus iført DNA-dragter.
Arbejdet på hospitalet var ifølge vagtchefen ved Nordsjællands Politi relateret til knivstikkeriet.
/ritzau/