Den verdensberømte DJ og producer Claptone bringer sit unikke maskebal til Danmark med musik, performance og mystik.
Publikum kan se frem til en aften fyldt med mystik, magi og pulserende housemusik, når Claptone indtager scenen den 15. november 2025.
Den maskeklædte kunstner har siden 2012 tryllebundet tilhørere over hele verden med sin kombination af hypnotiske beats, spektakulære shows og en æstetik, der har gjort ham til et kulturelt fænomen i den elektroniske musikscene, skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Bag den karakteristiske gyldne maske står en anonym DJ og producer, der gennem sin karriere har fastholdt en særlig balance mellem anonymitet og international berømmelse.
Med over 275 årlige shows og en titel som ”Highest House DJ” i DJ Mag fem år i træk er Claptone blevet en af de mest markante navne i genren.
Koncerten finder sted i København, hvor Poolen danner ramme om en visuel og musikalsk totaloplevelse.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen)
Hvem er Claptone
- Verdensberømt DJ og producer med base i house-genren.
- Kendt for sin gyldne maske og anonyme identitet.
- Har udgivet tre anmelderroste album og flere globale hits.
- Kåret som “Highest House DJ” af DJ Mag fem år i træk.
- Bag konceptet The Masquerade, der har turneret globalt.
Publikum kan forvente en aften, hvor elektronisk musik smelter sammen med performancekunst, lys og visuelle effekter.
Claptone har udgivet tre anmelderroste album og står bag globale hits som No Eyes, Before I Lose My Mind og Under The Moon.
Hans evne til at blande clubkulturens energi med popmusikkens finesse har givet ham en dedikeret fanskare på tværs af kontinenter.
Samarbejde med store kunstnere som Seal, Barry Manilow, James Vincent McMorrow og Peter Bjorn and John har yderligere cementeret hans position på den internationale scene.
Og med sit koncept The Masquerade har Claptone skabt en global kluboplevelse, der har taget publikum fra Los Angeles til London og fra Amsterdam til Mexico City med storm.
Koncerten i Danmark bliver derfor ikke blot en optræden, men en iscenesat totaloplevelse, hvor musik, mystik og maskerade går op i en højere enhed.