Brand i BabySam: “Fyldt med røg”

Lørdag formiddag er politi og brandvæsen til stede ved en BabySam-filial, hvor der er opstået en brand.

Klokken 09.40 lørdag formiddag indgik der en melding ved Brand & Redning om en bygningsbrand i en butik.

Billeder fra området viser, at brandfolk har udrullet brandslanger ved en BabySam-butik.

Foruden brandkøretøjer er også politiet til stede med minimum en patrulje.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige udrykningskøretøjer er kaldt til butikken – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

“Vi må desværre melde at vi holder lukket i dag pga. brand,” skriver BabySam Silkeborg på deres Facebook-side.

Butikken ligger på Nørrevænget i den midtjyske by.

Billeder fra stedet viser udbrændte ting ligge i nærheden af en kurv fra kæden.

Til TV Midtvest fortæller Lasse Gissel, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, at børnebutikken var fyldt af røg, da medarbejderne mødte ind.

Branden beskrives alligevel som værende ‘en mindre brand’.

“Butikken er fortsat lukket, da den stadig er fyldt med røg, og det forventes ikke, at den kommer til at åbne lige foreløbigt,” oplyser indsatslederen til mediet.

Brandårsagen er endnu ukendt og ingen personer er kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Politiet blev fredag aften kaldt ud til en efterhånden vanlig opgave, da der endnu en gang blev spottet droner i dansk luftrum. Denne gang var det over den største militære arbejdsplads i Danmark.