Flytter ind nu: Karsten Rees luksusvilla solgt til vild overpris

En af Danmarks mest spektakulære villaer har skiftet hænder, og Karsten Ree kan nu kalde sig 130 millioner kroner rigere.

Men det er ikke kun prisen, der vækker opsigt. Det gør den nye ejer i dén grad også, og han kommer med både globale forbindelser og en usædvanlig erhvervskarriere.

Ejendommen i Vedbæk, som tidligere husede Karsten og Janni Ree har i årevis været et vartegn langs Strandvejen. Med panoramaudsigt over Øresund, 527 kvadratmeter bolig og et prisskilt, der overgik selv de mest optimistiske forventninger, er den nu solgt for hele 130 millioner kroner.

Det gør den til en af årets dyreste ejendomshandler i Danmark, og det er en af de mere bemærkelsesværdige.

Ifølge Se og Hør, som har gennemgået Tinglysningen, blev villaen sat til salg for 120 millioner. Men flere interesserede endte i en intens budkrig, før handlen kunne gennemføres.

Det er 13 år siden, at Karsten Ree købte boligen for 70 millioner kroner. Han har altså næsten fordoblet sin investering.

Oliemilliardær flytter ind

Den nye ejer har hidtil holdt lav profil, men nu er det officielt. Det er den danske oliemilliardær Carl Bek-Nielsen, der overtager nøglerne til strandvejsperlen.

Bek-Nielsen er topchef og medejer af United Plantations, en international olie- og palmevirksomhed med base i Malaysia og store investeringer verden over.

Han har tidligere haft bopæl i udlandet, men markerer altså nu et skifte til det eksklusive nordsjællandske boligmarked.

Kaotiske scener midt i København: Ambulance og politi

Arkivfoto