Det er nu snart helt slut med at feste løs i de kendte lokaler, da natbklubben har annonceret sin permanente lukning til stor ærgerlse for mange københavnere
København bliver snart en natklub fattigere, lyder det i en story på Instagram fra stedet selv.
‘Efter seks år med uforglemmelige nætter, siger vi farvel. Tak til jer, vores smukke gæster.’
‘August bliver vores sidste måned – så lad os danse én sidste gang. Vi kommer til at savne jer. Tak for alt.’
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ovenstående citater er fra en Instagram-story lavet af kendis-natklubben Rumors, der netop har annonceret, at stedet lukker.
Den københavnske natklub med adresse på Nørregade 1 har således sidste åbningsdag den 30. august.
‘Tak til jer, vores smukke gæster, for at gøre Rumors til mere end bare en natklub,’ indleder Rumors Instagram-storyen, hvor de fortæller om lukningen.
I en lukket Facebook-gruppe for medarbejderne på Rumors gør ejer, Peter Prip, de ansatte opmækrsom på lukningen.
‘Kære alle, der har længe gået rygter omkring Rumors’ fremtid – og jeg er nu klar til at melde ud til jer alle. Rumors lukker og har sidste åbningsdag lørdag 30. august 2025,’ skriver Peter Prip i Facebook-gruppen ifølge Ekstra Bladet.
Peter Prip ejer ifølge mediet både natklubberne Rumors og Mirror.
Mirror vil blive drevet videre med fokus på eksterne events.
Rumors blev åbnet i december 2018, oplyser Politiken.
