Bingo-feber ramte Helsingør torsdag aften

Illustrationsfoto

Torsdag aften summede Stengade af liv, da sommerens store bingoarrangement endelig løb af stablen midt i Helsingør.

Omkring 300 borgere havde fundet vej til langbordene, som var placeret i to rækker hele vejen ned af gågaden, hvor der blev lagt brikker på pladerne, hygget og spist grillpølser under åben himmel.

(Artiklen forsætter under billedet)

Illustrationsfoto: Bingo dabber og lykkedyr

Det var egentlig planen at festen skulle være afholdt i juni, men da billetsalget dengang ikke var nok i forhold til opsætningen og planlægningen af det store arrangement, blev datoen rykket til august.

Det ændrede dog ikke på stemningen denne aften, hvor byens handelsforening endnu engang stod bag arrangementet, som blev gennemført med smil og god stemning.

Bingoaftenen som er byens største, er efterhånden blevet en fast tradition i Helsingør.

De sidste år, har bingo festen haft forskellige adresser, da det både har været afholdt i Søstræde, Kvicklys p-plads og nu Stengade.

Torsdagens udgave, var femte gang at Helsingør Handel samlede byens borgere til sommerbingo i midtbyen.