Udsolgt jubilæumskoncert: Nu kommer ekstra billetter i salg

Der bliver tændt op for den helt store fest, når flere af de største danske navne spiller op til bal.

Thomas Helmig, Tina Dickow, Birthe Kjær, Mek Pek er blot nogle af de navne, som der vil være til stede ved den store jubilæumskoncert.

Det bliver en kæmpe fest når Aarhus Festuge åbner dørene op.

Lørdag den 6. september er det tid til den store jubilæumskoncert, som længe har været udsolgt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Lise Nielsen

Men nu får du en ny chance for at sikre dig biletten til koncerten, hvor en perlerække af kunstere er klar til at sparke festen i gang.

Den store koncert er for at fejre deres Aarhus Festuges 60-års jubilæum.

‘I juni blev de 15.000 billetter til koncerten revet væk på få dage. I forbindelse med indretningen af koncertpladsen, som arkitekter fra SLETH står for, har Aarhus Festuge fået mulighed for at øge kapaciteten til 18.000 publikummer’, skriver Aarhus Festuge i en pressemeddelelse.

Af den grund blev der torsdag sat 3.000 ekstra billetter i salg, men man skal nok være hurtigt ude.

Der er som altid stor interesse for Aarhus Festuge, men endnu mere for den stort opslåede jubilæumskoncert, hvor Aarhus barnet Thomas Helmig blandt andet skal være med til at fyre op under festen.

‘Jubilæumskoncerten finder sted på havnepladsen ved Pier 3, hvor Molslinjen plejede at sejle fra. Og der er flere gode grunde til komme ud til pladsen allerede, når den åbner kl. 17. For frem til koncertstart vil pladsen emme af festlige aktiviteter, overraskelser og forskellige muligheder for både street food udvalgt af Jonas Kring fra Markedshallen Nicolinehus samt eksklusiv social dining’, skriver Aarhus Festuge.

Aarhus informerer om, at den stort anlagte jubilæumskoncert vil vare i cirka to timer.

VEGA står fast: Terrorsigtet musiker er velkommen