Onsdag den 6. juli åbner Realdania op for bookingen af billetter til gratis festival. Eventet med titlen ‘Festival for Fællesskab’ skal fejre foreningens 25-årsjubilæum og hylde fællesskabet landet over.
Den 6. og 7. september præsenterer foreningen Realdania ‘Festival for Fællesskab’.
Festivalen er arrangeret i forbindelse med foreningens 25-årsjubilæum, og derfor er ’25’ også et tal, der går igen.
25 Realdania-støttede steder lægger lokaler til 25 timers festival over de to dage.
Samtaler, koncerter og madarrangementer er på programmet for den gratis festival, og snart kan du altså sikre dig din billet.
Medlemmer af Realdania kunne allerede booke billetter i juni, men onsdag den 6. august klokken 12 bliver billetterne frigivet til alle andre.
Billetterne bliver uddelt via et først-til-mølle-princip.
Gratis koncert med Roskilde Festival-darling
Programmet til ‘Festival for Fællesskab’ er fyldt med kendte musikere, debattører og madkreatører.
Du kan blandt andet opleve en koncert med sangerinden Emma Sehested Høeg.
Hun optrådte for nylig på Roskilde Festival, hvor hun blev rost til skyerne af flere anmeldere.
På musikfronten kan du også opleve navne som Ella Augusta, Alberte Winding, Søn og MAS.
Derudover kan du for eksempel komme til en masterclass med den kendte kok Claus Meyer og en samtale om livsglæde i hverdagen mellem forfatter Emma Holten og Realdanias analysechef Henrik Mahncke.
Du kan se hele programmet og booke billetter på Realdanias hjemmeside.
Her kan du deltage i ‘Festival for Fællesskab’
- Christiansfeld
- Ebeltoft – Maltfabrikken
- Esbjerg – Fremtidens Værested
- Gilleleje – Ungdomskulturhuset Remisen
- København – BLOXHUB
- København – Demokrati Garage
- København – Kofoeds Skole
- Lønstrup – Lønstrup Café Bio
- Marstal – Motorfabrikken Marstal
- Melby – Lerbjerggård
- Nykøbing Falster – Foreningshuset MOVE
- Odense – Dynamo
- Roskilde – Roskilde Festival Højskole
- Ry – Balancen
- Rødvig Stevns – Stevns Klint Experience
- Rønne – Musikhuzet
- Skælskør – Borreby Herreborg
- Tarm – Furniture Station
- Thisted – Smedjen Thisted
- Tønder – Hagge’s
- Vejle – Spinderihallerne
- Viborg – GAME Streetmekka Viborg
- Aalborg – Sundheds- og Kvartershuset
- Aarhus – Godsbanen
- Årslev – Polymeren