Ulv angriber seksårig dreng: Slæbt ind i skoven

En seksårige dreng blev angrebet af, hvad myndighederne umiddelbart mener er en ulv. Drengen blev slæbt ind i skoven

En seksårig dreng blev onsdag angrebet af en vild ulv, mens han legede i skoven.

Ulven gik til angreb og trak drengen et stykke ind mellem træerne, før voksne i nærheden nåede at gribe ind og jage det væk – blandt andet ved at slå efter det med en kæp.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En dansk ulv – Illustrationsfoto

Det er det hollandske medie Telegraaf og flere danske medier, der skriver om den voldsomme hændelse .

Ulveangrebet på den seksårige dreng skete i skoven nær byen Utrecht i Holland onsdag i denne uge

Med hjælp fra de voksne slap drengen altså fri og blev kørt med ambulance til hospitalet, hvor han fik syet sine sår.

“Vi er chokerede over, hvad der skete, og vi er klar over, at vi var heldige,” fortæller drengens far til det lokale medie RTV Utrecht.

Hændelsen har vakt stor opsigt i Holland, og ligesom i Danmark har den sat gang i en ophedet debat om ulve i naturen.

Lokale myndigheder har indsamlet DNA-prøver fra drengen for at finde ud af, om det faktisk var en ulv, der angreb.

Den danske tv-værts 19-årige søn har været involveret i en skrækkelig ulykke, hvor han er kommet slemt til skade og nu er lammet fra livet og ned. Teenageren er fortsat indlagt