Politiet frygter, at en person har mistet livet i forbindelse med en alvorlig hændelse, der er opstået i en roklub. Øverst i videoen kan du se beredskabsfolk blive samlet ind på en græsplæne i Aarhus og fløje mod stedet
En person frygtes omkommet efter en alvorlig hændelse i en roklub sent torsdag aften, fremgår det fredag af politiet døgnrapport.
I forbindelse med hændelsen er der sket en større udrykning bestående af både ambulance, brandbiler og politi.
Hændelsen bliver endnu efterforsket, men der er alligevel yderligere informationer om dødsfaldet at finde i døgnrapoorten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er efter en voldsom brand i roklubben ved Langør Havn på Samsø, at Østjyllands Politi mener, at en person frygtes død.
Da politi og beredskab ankom til stedet sent torsdag aften, stod høje flammer op gennem taget i roklubben.
Brandvæsenet indledte slukningsarbejdet, men bygningen var overtændt, og branden var vanskelig at få under kontrol.
Ud fra vidneforklaringer frygter politiet, at der kan have været flere personer i bygningen, da branden brød ud.
ved Langør Havn på Samsø.
– På nuværende tidspunkt kan vi ikke udelukke, at der kan have været flere mennesker i bygningen, da branden brød ud.
– Det kan vi ikke kommentere nærmere, før det er muligt at komme ind i bygningen, oplyser Østjyllands Politi.
På grund af brandens voldsomme karakter og bygningens nedstyrtningsfare, har hverken brandvæsen eller politi fredag formiddag haft mulighed for at komme ind og undersøge stedet.
Beredskabet arbejder fortsat på stedet, og politiet oplyser, at efterforskningen begynder, så snart branden er under kontrol.
