Gaseksplosion chokerer det meste af byen

Lørdag nat blev de fleste af byens borgere noget så forskrækkede, da man pludselig hørte et kæmpe brag.

Der skulle være tale om en formodet gaseksplosion i en baggård.

Det skulle nærmere bestem være sket i baggården ved Restaurant Flammen i Perlegade i Sønderborg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billede fra Sønderborg kort efter eksplosionen.

Selve eksplosionen satte natten til lørdag gang i en brand, som nu skal efterforskes nærmere.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Michael Henriksen til JydskeVestkysten.

Branden blev anmeldt klokken 03.26 og var under kontrol lidt efter klokken 04.30. Ifølge politiet kan der være tale om en gasflaske, der er eksploderet.

Noget tyder i hvert fald på, at branden er startet ved nogle gasflasker, som stod udenfor i baggården.

Polititet kan derfor oplyse, at man har en brandefterforsker derude. Samtidig vil en politipatrulje bevogte stedet.

Der er ikke meldinger om personskade, men enkelte parkerede biler i området kan have fået skader efter den formodede eksplosion.

Afspærringerne i baggården vil formentlig ikke påvirke trafikken i området, uddyber vagtchefen.