“Jeg slår jer kraftedeme ihjel”: Knivmand går amok

Natten til lørdag udspillede der sig et større drama på en adresse, hvor en 35-årig mand fattede en kniv og jagtede flere mennesker.

På en adresse, hvor flere personer natten til lørdag var samlet i festligt lag, tog tingene pludselig en uventet drejning.

Her greb en 35-årig mand pludselig en stor kniv og gik amok, efter en diskution først havde sat sindene i kog.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Anders Bøje Hansen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, fortæller til TV Midtvest, at den 35-årige mand efterfølgende blev anholdt.

‘Han holdt fest med nogle stykker på en adresse i Rødding. De havde drukket sig fulde, og på et tidspunkt kom de op at diskutere, hvor den 35-årige griber ud efter en 20 centimeter lang køkkenkniv, og begynder at jagte de andre i lejligheden,’ lyder det fra vagtchefen.

Mediet oplyser desuden, at knivmanden skulle have råbt “jeg slår jeg kraftedeme ihjel.”

Derfor blev den 35-årige mand sigtet for trusler på livet og for overtrædelse af knivloven, oplyser vagtchefen.

Manden, der er fra Salling, blev lørdag morgen løsladt, efter han havde overnattet i detentionen.

Lørdag er der indløbet en melding om fastklemte efter et færdselsuheld. Ifølge vores udsendte har redningsmandskab forladt stedet med udrykning.