Ung mand forsvundet: Leder med helikopter og hunde ved sø

Politiet er lørdag massivt til stede omkring nogle søer, hvor man leder efter en 28-årig mand, der har været væk siden i nat.

‘Vi er lige nu til stede i området med hundepatruljer og droner, ligeledes vil en helikopter overflyve området i løbet af eftermiddagen.’

Sådan melder politiet lørdag eftermiddag ud på det sociale medie X om tilstedeværelsen ved Teglværkssøerne.

I det område forsvandt den 28-årige mand Simon i nat.

Simon beskrives af politiet som: Mand, 28 år, 170 cm., alm. af bygning, skaldet og halvlangt skæg. Han er iført en sort jakke, sort hættetrøje, sorte bukser og en farverig bøllehat.

Det er helt konkret i området omkring Teglværkssøerne i Gandrup at man leder.

For nuværende er der ikke delt flere oplysninger i sagen.

Hvis man har set Simon opfordres man til at ringe 114, meddeler politiet.

Opdatering:

Kort efter klokken 19 har Nordjyllands Politi meldt ud, at Simon er fundet livløs i en af søerne.

Vi har derfor fjernet det tidligere delte billede af ham.

Yderligere to personer er blevet anholdt og sigtet i en sag om overfald, frihedsberøvelse og vold mod en 17-årig dreng.

Leder
Illustrationsfoto.