Kom med til Pippis 80-års fødselsdagsfest

De fleste børn og voksne i Danmark, ja nærmest i hele verden, er bekendte med legenden om verdens stærkeste pige ‘Pippi Langstrømpe’.

Nu kan du blive en del af en store fødselsdagsfest, når Tivoli fejrer hendes 80-års fødselsdag i weekenden.

Kom forbi Tivoli og få en stor oplevelse med det magiske Pippi-univers, som i årtier har fascineret børn verden over.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Tivoli

”Der findes næppe noget barn eller nuværende voksen som ikke på et tidspunkt i deres liv har været dybt fascineret af Pippi,  der både har hest, en kuffert fuld af guldmønter og masser af superkræfter. Hun har om nogen været en rollemodel og drømmehelt. Selv om hun er svensk så er hun også i den grad en del af dansk kulturarv. Hun fortjener en stor hyldest i Tivoli”, siger Torben Plank pressechef hos Tivoli.

Der skulle være tale om en helt særlig sang- og danse forestilling, hvor der er pyntet op til fest i Villa Villekulla i forbindelse med fejringen af de 80 år for Pippi Langstrømpe.

Publikum kan se frem til at møde Pippi, Tommy og Annika – og selvfølgelig dukker Pippis far, Efraim Langstrømpe, op med sine pirater for at fejre sin datter.

Det magiske univers vil kunne opleves i Tivoli weekenden over, hvor du kan forvente besøg fra mange flere velkendte ansigter fra det magiske Pippi-univers.

Forestillingerne vil vare 20 minutter og er gratis for havens gæster.