Brutalt overfaldet med hammere

Det var tirsdag eftermiddag, hvor en 28-årig var udsat for et særdeles brutalt overfald.

Selve overfaldet skete på den vestlige del af Møn.

Her var en person vidne til et brutalt overfald, hvor en 28-årig var i slagsmål med to andre personer.

To mænd havde overfaldet den 28-årige med hammere, hvorefter ofret blev kørt på hospitalet

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport fra tirsdag.

Efter de modtog anmeldelsen om overfaldet blev flere patruljebiler sendt ud til stedet.

Her fandt man den 28-årige særdeles forslået. Man fandt også hans bil, som stod ude på en mark med en påhængsvogn.

Bilen var bulet, og han forklarede politiet, at han var blevet overfaldet af de to mænd.

Godt en time efter bragte politiet en bil til standsning, hvori de to voldsmænd sad. De er begge 25 år gamle og fra lokalområdet.

De blev begge anholdt i forbindelse med sagen.

De to mænd blev sigtet for kvalificeret vold, og føreren blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Politiet forklarer yderligere, at det skulle omhandle et problem med nogle penge, og var altså grunden til overfaldet.

Anmeldelsen indløb klokken 17.13, og det overvejes nu, hvorvidt de sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør.