Mandag eftermiddag endte en 15-årig dreng på uheldigvis på hospitalet. Under reparationen af sin knallert startede en brand pludselig, der endte med at sætte ild til en bygning.
En gård har mandag eftermiddag dannet scene for brandvæsnets arbejde.
På gården var en 15-årig dreng i gang med at reparere sin knallert, da en gnist pludselig endte med at starte en større brand.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Jesper Madsen, der er indstasleder ved Nordjyllands Beredskab til TV Midtvest, om branden i Redsted på Mors.
‘Han havde væltet en benzindunk, og da han skulle tænde for sin knallert, kom der en gnist, som satte gang i branden,’ fortæller indsatslederen.
Til mediet lyder det videre, at branden hurtigt derefter spredte sig til en ladebygning.
‘En tredjedel af laden er brændt og taget er kollapset. Derudover er to tredjedele af laden brandskadet,’ oplyser Jesper Madsen.
Drengen kom på egen hånd ud af laden, hvorfra han også fik lukket nogle høns ud.
Den 15-årige blev dog undervejs udsat for røg, hvorfor han blev sendt til hospitalet for røgforgiftning.
Hans tilstand er ikke nærmere beskrevet.