Lille teenagepige forsvundet i fem dage – nu er der gode nyheder

Den 13-årige pige Lisa er nu forsvundet på femtedagen. Mandag er pigen altså endnu ikke fundet, men politiet har nu en god opdatering i sagen

Den unge teenagepige Lisa har været væk siden torsdag, hvor hun pludselig forsvandt.

Lørdag blev pigen efterlyst offentligt med foto og signalament af politiet og familien, mens politiet søndag var ude at fortælle, at man havde fundet livstegn fra pigen.

“Vi har nogle indikationer på, at hun i hvert fald har en eller anden form for social omgang sideløbende med, at vi leder efter hende,” lød det søndag morgen fra vagtchef Michael Hymøller til B.T..

Ingen spor har endnu ført til fundet af den unge pige, men mandag er der alligevel nye oplysninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

13-årige Lisa

Pressechef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen fortæller mandag morgen, at den 13-årige pige stadig ikke er dukket op, men at man ikke er bekymret for pigens ve og vel.

“Men familien vil gerne have hende hjem,” tilføjer pressechefen til B.T..

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser desuden, at pigen er fra Ringsted – og at de fortsat leder efter hende.

Følgende signalament er udgivet:

  • 150 centimeter høj, mørkt mellemlangt hår.
  • Formodentligt iført grå sweatshirt, mørke jeans og sportssko.
  • Medbringer en grå skuldertaske.

Hvis man har oplysninger i sagen, bedes man kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

Vanvittig studenterkørsel: Hænger ud af vinduer og kører overfor rødt