38-årig kvinde fundet død i roligt villakvarter: Ny udvikling

En 38-årig kvinde er blevet fundet død under mystiske omstændigheder i en bolig i et villakvarter. Teknikere var i mange timer til stede på adressen, og nu har politiet yderligere oplysninger i sagen

Anklagemyndigheden lukker nu ned for efterforskningen af en 38-årig kvindes dødsfald.

Det sker, fordi politiet ikke har kunne godtgøre, at der ligger et kriminelt forhold bag hændelsen, oplyser specialanklager Annemarie Haahr tirsdag-

”Vi har foretaget en grundig juridisk vurdering af efterforskningsresultaterne, og vi har nu afsluttet sagen. Vi har ikke ved gennemgangen af sagens materiale fundet grundlag for, at der skulle ligge et strafbart forhold bag den 38-årige kvindes død,” siger specialanklager Anemarie Haahr, Anklagemyndigheden hos Syd- & Sønderjyllands Politi. 

Ifølge politiet har efterforksningen være grundig og længerevarende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var talstærkt til stede på adressen efter fundet. Alle billeder i artiklen er fra timerne efter – se flere billeder nederst

Det var tilbage om eftermiddagen mandag den 27. februar 2024, at den 38-årige kvinde blev fundet død i et hus på Lyngvej i Esbjerg.

Den efterfølgende morgen forklarede Syd- og Sønderjyllands Politi, at man efterforskede dødsfaldet, og at der skulle foretages en retsmedicinsk obduktion af kvinden.

Senere meldte politiet ud, at obduktionen ikke havde løftet sløret for, hvordan kvinden var død. Det kunne heller ikke siges, om der var tale om en naturlig død eller en forbrydelse.

En måned efter var Syd- og Sønderjyllands Politi endnu en gang til stede på adressen for fundet af den døde kvinde. Det skete som et led i efterforskningen, lød det.

Politiet ønskede i den forbindelse ikke at oplyse offentligheden, hvad der var op og ned i sagen, men det blev blot fortalt, at man ikke kunne fortælle, hvad dødsårsagen var.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser tirsdag i en pressemeddelelse, at politiet vil genoptage sagen, hvis der kommer nye oplysninger.

Ingen personer har været sigtet.

Som resultat af krigen mellem Israel og Iran kan det nu ende med, at der bliver udført målrettede angreb mod Sverige, Danmark og Tyskland, lyder det