Mandag eftermiddag er en jolle med fem personer kæntret i et område med voldsomme vindstød. Beredskabet har sat en helikopter i luften.
Brand & Redning er mandag eftermiddag rykket massivt ud, efter man har fået en alvorlig melding fra en bugt.
Samtidig har beredskabet sat en helikopter i luften.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det oplyser JydskeVestkysten, der har været i kontakt med Ole Aamund, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi om hændelsen i Genner Bugt.
‘Det er en træjolle med fem personer, der er kæntret. Jollen ligger med bundet i vejret og med de fem personer ovenpå,’ lyder det fra vagtchefen.
Vagtchefen oplyser yderligere til mediet, at helikopterens opgave var at holde øje med personerne indtil de kom over i en anden båd.
På stedet skulle der være voldsomme vindstød.
Ifølge vagtchefen lykkedes man forholdsvis hurtigt med at redde personerne i sikkerhed.
Ingen af dem skulle være kommet noget til.
Anmeldelsen fra stedet skulle være indløbet klokken 12.48, og personer var reddet i land kort før klokken 14.00.