Person fundet livløs på herberg: Nu melder politiet nyt ud

Søndag var politiet massivt til stede ved en varmestue, hvor man undersøgte et mistænkeligt dødsfald. Nu melder man nyt ud i sagen.

‘Politiet er søndag eftermiddag talstærkt til stede ved en varmestue, hvor en person har mistet livet.’

Sådan beskrev Presse-fotos.dk i går politiets tilstedeværelse, da man undersøgte et mistænkeligt dødsfald på stedet.

Nu melder politiet nyt ud i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I forbindelse med politiets tilstedeværelse var et større område afspærret.

Den 38-årig mand, der søndag formiddag blev fundet livløs på et herberg på Bethaniagade i Herning, døde af naturlige årsager.

Det oplyser politikommissær Lars Bo Larsen fra lokalpolitiet i Herning.

– Vi har ikke fundet noget på stedet, der indikerer, at der er begået en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet, siger han.

Politiet blev kontaktet klokken 11.30, da personalet i varmestuen fandt manden livløs på sit værelse.

Kort efter ankom både patrulje og kriminalteknikere til stedet. En obduktion har efterfølgende bekræftet, at der ikke er sket noget mistænkeligt i forbindelse med dødsfaldet.

Herberget drives af Blå Kors, som også har en varmestue, café og lejligheder i bygningen.

– De pårørende er underrettet, og vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, siger Lars Bo Larsen.

Mandag eftermiddag er en kvinde blevet ramt af skud. Nu kan politiet oplyse, at den 47-årige er afgået ved døden.