Store flammer i Hvidovre

Søndag aften er brandvæsnet til stede, efter der er indløbet en melding om brand i en haveforening. Brandfolkene bekæmper lige nu de store flammer på stedet.

Store flammer og mørk røg stiger lige nu til vejrs i Hvidovre, hvor der i skrivende stund pågår en voldsom brand.

Fra stedet er der indløbet en melding om en brand i en haveforening.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blandt hække og flagstænger stiger røgen lige nu til vejrs – du kan se flere billeder fra stedet nederst i artiklen.

Det er helt konkret i Haveforeningen Svarø, at styrker fra Hovedstadens Beredskab er rykket ud.

Billede- og videomateriale fra stedet viser, at røg dækker området, hvor adskillige brandslanger er rullet ud i bekæmpelsen af flammerne.

En drone er desuden sat i luften.

Foruden brandvæsnet fra Hovedstadens Beredskab er også lægepersonale og politiet ankommet til haveforeningen.

For nuværende er det dog begrænset information, der er tilgængeligt i sagen.

Det vides derfor ikke, hvordan branden er opstået, eller om hændelsen har medført personskade.

Presse-fotos.dk følger dog sagen.

Flere ambulancer er søndag aften ankommet, efter der er sket et færdselsuheld. Flere betjente er i færd med at sporsikre området.