Beredskabet: Stort opbud på lille vej

Mandag eftermiddag er beredskabet talstærkt til stede på en lille vej i det bornholmske, hvor de har fået melding om brand.

Minimum to beredskabsvogne er til stede på Åsbakken i Allinge.

Her er de rykket ud til meldinger om brand på adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte skulle der være gået ild i en større brændestak, som har været overdækket i et skur.

Der skulle være styr på branden på stedet, hvor skuret har taget en smule skade af branden.

Det vides endnu ikke, hvad der er årsagen til branden.

Der skulle ikke være nogle tilskadekomne i forbindelse med branden.