Lørdag eftermiddag har der været afspærret til adskillige gader i Aarhus midtby, da der var startet en brand i et større lejlighedskompleks.
Østjyllands Brandvæsen og Østjyllands Politi har de seneste par timer været taltstærkt til stede ved en adresse på Lundingsgade i Aarhus, hvor der har været ild i en lejlighed.
Det bekræfter operationschef hos Østjyllands Brandvæsen Johnny Damgård til Århus Stiftstidende.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der har været brand i en lejlighed, som vi har været inde og slukke. To personer er blevet tjekket af en ambulance for røgforgiftning”, fortæller operationschefen og tilføjer, at hverken de to eller andre skulle være kommet alvorligt til skade i forbindelse med branden.
Det skulle eftersigende være beboere i opgangen, som opdagede branden i lejligheden, da lejlighedens ejere ikke selv var hjemme.
Ejerne bliver formentlig nødt til at blive genhuset, fortæller operationschefen.
“Det lyder ikke, at man umiddelbart kan bo der igen”, udtaler han.
Branden er i skrivende stund blevet slukket. Nu afventer man skadesservice på stedet.
11-årig brutalt overfaldet på åben gade

