Adolf Hitlers fødselsdag er vel ikke noget, som bliver fejret på dansk grund tænker du måske. Men det er ikke helt tilfældet.
Da Adolf Hitler tilbage i april havde fødselsdag blev det nemlig fejret af en større dansk gruppe, som kalder sig Nordfront.
Fødselsdagen blev fejret med lagkage og hagekors. Samtidig havde man hængt bannere op med nazistiske budskaber, som hang over motorvejene i Sydjylland.
Den Nordiske Modstandsbevægelse står bag. De kalder det selv “kamprapporter” – men sandheden er, at de dækker over had, trusler og propaganda. Det fortæller JydskeVestkysten.
Siden 2013 har gruppen offentliggjort 1800 “kamprapporter” på deres hjemmeside Nordfront.dk – en blanding af rekrutteringsmøder, klistermærker og banneraktioner. I Syd- og Sønderjylland er det Haderslev, der er epicenteret for deres aktivitet med hele 36 aktioner.
Herefter kommer Varde, hvor der skulle være udført 23 “aktioner”.
Generelt er det særligt i det sydjyske, at gruppen forsøger at skabe mest opmærksomhed.
For eksempel hængte de et banner op med ordene “Tillykke med fødselsdagen Adolf Hitler” over en motorvejsbro ved Haderslev
Antropolog Tina Wilchen Christensen kalder betegnelsen “kamprapporter” for voldsomt overdrevet. Hun siger, at betegnelsen giver en følelse af, at man er del af noget stort – selvom det ofte bare handler om at sætte et klistermærke op.
Selv nægter de dog, at der skulle være tale om højreekstremisme.
Leda af gruppen i Danmark, Joakim Johansen, kalder sig selv for nationalsocialist og ikke nazist.
I 2018 delte Nordfront 546 rapporter – i 2024 kun 39. Ifølge Johansen skyldes nedgangen, at de nu prioriterer større aktioner frem for små.
Fejringen af Hitler gør de dog stadig i stor stil, da den blev markeret med en kage, som var pyntet med jordbær formet som et hagekors.