Teenagepige voldtaget til kræmmermarked

En teenagepige er natten til søndag blevet voldtaget på et kræmmermarked. En mand er i den forbindelse blevet anholdt

En 18-årig kvinde har natten til søndag anmeldt, at hun er blevet udsat for en voldtægt på et kræmmermarked.

Det oplyser vagtchef ved politiet Rasmus Poulsen.

“Vi fik anmeldelsen klokken 00.30 natten til søndag og har i den forbindelse sigtet en 19-årig mand. Og både ham og den 18-årige kvinde er blevet undersøgt,” siger vagtchefen til B.T..

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dalager Marked – foto: pressebillede

Den anmeldte voldtægt skal være sket på weekendens kræmmermarked Dalager Marked i Borris ved Skjern.

Trods voldtægtssigtelsen vil den 19-årige mand ikke blive fremstillet i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, og derfor er han blevet løsladt.

Han er dog stadig sigtet i sagen.

At den 19-årige mand ikke fremstilles i et grundlovsforhør skyldes ifølge Midt- og Vestjyllands Politi den konkrete, juridske vurdering af teknikaliteterne i sagen.

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse om de nærmere omstændigheder til den anmeldte voldtægt – herunder om den 18-årige kvinde og 19-årige mand kendte hinanden på forhånd.

Dalager Marked i Borris begyndte fredag og slutter søndag. Lørdag aften var der frem til klokken 02 om natten et teltbal på kræmmermarkedspladsen.

Natten til søndag er der sket en vanvittig hændelse på natklubben Proud Mary i København, hvor en person har trukket en pistol og sigtet på andre gæster