Lørdag aften har både politi og brandvæsen sat kurs mod en brand.
‘Giv plads for udrykningskøretøjerne.’
Sådan lyder opfordringen lørdag aften fra politiets vagtchef på det sociale medie X, hvor det oplyses, at man er på vej til en brand med brandvæsnet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Brandvæsen og politi på vej til brand i garage ved villa i Endrup nord for Bramming,’ skrev vagtchefen videre på X, og tilføjede, at beboerne i det tilstødende hus var ude af bygningen.
Sådan lød det i hvert fald i første omgang.
Kort før klokken 22 opdaterer vagtchefen igen om situationen, hvor det nu lyder, at det er to lagerbygninger, der står i brand.
‘Der var tale om brand i 2 lagerbygninger på stedet. Branden er under kontrol,’ slår vagtchefen fast på X.
Billeder fra stedet viser en del røg stige op i det brandramte område.
Flere udrykningskøretøjer befinder sig på stedet, hvor man blandt andet bekæmper branden ved hjælp af brandslanger.
Det er dog for nuværende begrænset information, der er delt i sagen.
Det vides derfor ikke, hvordan branden er startet.
Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.
Lørdag aften deler politiet et billede af en gummibad i en mystisk sag.






