Torsdag eftermiddag er redningsmandskab og politi hastet til Novo Nordisk, hvor der er kommet en melding om en alvorlig faldulykke.
Ambulancefolk, akutlæge og politi er alle torsdag eftermiddag til stede ved Novo Nordisk, efter der er kommet en skræmmende anmeldelse fra stedet.
Ifølge Presse-fotos.dk’s oplysninger er der sket en alvorlig faldulykke på stedet.
I den forbindelse har redaktionen været i kontakt med Nordsjællands Politi, der bekræfter, at der er sket et fald.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“En person er faldet ned fra stillads,” lyder kort fra pressevagten ved Nordsjællands Politi om hændelsen ved Novo i Hillerød.
Pressevagten fortæller, at han for nuværende ikke kender mere til sagen.
Vores udsendte på stedet fortæller dog, at en ambulance er hastet fra stedet med politieskorte.
“Jeg så politiet køre eskorte med ambulancen – det så rent alvorligt ud,” lyder det.
Samtidig er der en massiv kø på Peder Oxes Alle, der ligger nær Novo Nordisk afdelingen i Hillerød.
For nuværende er der dog fortsat mange ubekendte om ulykken ved medicingiganten.
Vi ved ikke, hvor langt faldet har været, ligesom det ikke er bekræftet, at der er sket personskade.
Ifølge vidner på stedet skulle det dog have været en ‘grim’ ulykke.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når ny information kommer frem.





