Onsdag er både politiet og brandvæsnet gået ud med en seriøs advarsel, efter flere udrykninger.
‘Pas på med ukrudtsbrændere og snobrødsbål.’
Sådan indleder Nordjyllands Politi et kort skriv på det sociale medie X.
Opslaget er onsdag aften blevet opfulgt af Østjyllands Brandvæsen, der også advarer om brugen af blandt andet ukrudtsbrændere.
‘NATUREN ER KNAS TØR. Pas på i naturen, og overvej ikke at bruge ukrudtsbrænderen – Det er tørt og brandfarligt i det Østjyske.’
‘Vi har de seneste dage haft flere udrykninger til naturbrande – samt bygningsbrande pga. arbejde med ukrudtsbrænderen. PAS PÅ,’ opfordrer Østjyllands Brandvæsen.
I opslaget har kredsen også delt to billeder, der viser brandfolk bekæmpe brande, der er startet som følge af uforsigtighed i det tørre vejr.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal agere, kan du gå på brandfare.dk og følge deres anvisninger.
