Nu er der begået et nyt ‘drab’ i Helsingør: Hel vejbane er spærret
Men bare rolig – det er ikke så blodigt, som det lyder, og et ‘drab’ i Helsingør, sker lige for tiden hver anden uge.
Trafikanter som i disse dage forsøger at komme forbi Strandvejen i Helsingør, må derfor finde sig i både kø og omkørsel, da vejen nemlig er spærret ude foran dykkerklubben Aquanauts’ gamle klubhus, i det der er sket et ‘drab’.
Men før panikken breder sig rundt i byen, så er der hverken politiafspærring eller gerningsmænd i området.
Dette skyldes at der er tale om et af de mere stille ‘drab’ som bliver taget om igen og igen for rullende kameraer, idet at 7. sæson af den populære krimiserie Sommerdahl i disse dage bliver ‘skudt’ – og ja, vi snakker stadig kameraer, ikke kriminelle handlinger flere steder i byen.
Spærringen forsætter det meste af ugen
Fra mandag og helt frem til torsdag i denne uge har filmholdet nemlig indtaget Nordre Strandvej ved Højstrup, og her har de spærret hele den ene kørebane med deres produktionskøretøjer og udstyr.
Trafikken dirigeres derfor i disse dage af en mobil lyskurve.