Indien har bedt det sociale medie X om at blokere mere end 8000 konti.
Det melder X torsdag i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge X drejer det sig om profiler tilhørende internationale nyhedsorganisationer og profiler, der på andre måder er fremtrædende på platformen.
– X har modtaget en ordre fra den indiske regering, som kræver, at X blokerer over 8000 konti i Indien, lyder det i udtalelsen fra X’s globale afdeling for offentlige anliggender.
Indien mener ifølge X, at indhold fra profilerne er ulovligt.
Ifølge X har Indiens regering i de fleste tilfælde ikke oplyst, hvilke opslag for kontiene, som overskrider landets love.
I mange andre tilfælde har regeringen ikke fremlagt nogen beviser eller begrundelse for, hvorfor den pågældende profil skal blokeres, lyder det.
Anmodningen fra Indien er tilsyneladende et forsøg på at slå ned på konti tilhørende pakistanske politikere, kendisser og medieorganisationer i en tid, hvor spændingerne mellem de to nabolande er vokset, skriver AFP.
De sidste dage har været præget af dødelige sammenstød mellem de to atommagter.
Benzinpriser rasler ned her: Koster snart kun 9 danske kroner