Skandale? Folketingsmedlem har være fraværende i over to år med fuld løn

Et folketingsmedling har nu været fraværende i to år med fuld løn. Det er sket helt uden, han har haft behov for at sygemelde sig

Kunne du forestille dig at være væk fra dit arbejde i to år med fuld løn og uden at lægge en sygemelding?

Formentlig ikke.

Men det er lige præcis, hvad folketingsmedlem og løsgænger Peter Seier har gjort.

Den 57-årige Peter Seier har ikke været på arbejde i Folketinget siden 4. april 2023, men han er ikke sygemeldt, oplyser TV 2.

(Artiklen fortsætter under billedet)

57-årige Peter Seier – Foto: Folketinget

Peter Seier var i april 2023 medlem af Nye Borgerlige, og han fortalte dengang, at han ikke længere kunne passe sit arbejde på grund af stress.

I august 2023 oplyste Peter Seier, at han havde fået konstateret lymfekræft – og i juli 2024 fortalte Peter Seier, at kombinationen mellem stress og kræft havde udviklet sig til en depression.

Men trods de alvorlige diagnoser har Peter Seier ikke valgt at sygemelde sig, og det betyder, at hans folketingssuppleant, Henriette Ergemann, ikke kan få sin plads i Folketinget.

“Jeg stillede jo op til valget i 2022, fordi jeg gerne ville i Folketinget. Jeg synes også, at det demokratisk er ærgerligt, at Folketinget ikke er fuldtalligt, og at man ikke respekterer vælgerne,” siger Henriette Ergemann til TV 2.

Peter Seiers talsmand, Lars Eldrup, siger til mediet, at Peter Seier endnu er syg, men at han ikke kommenterer på, hvorfor der ikke er kommet en formel sygemelding – så suppleanten kan komme i Folketinget og overtage rollen.

Det vil ikke have økonomiske konsekvenser for Peter Seier at tage sygeorlov, da han i den forbindelse fortsat vil kunne få folketingslønnen på omkring 72.800 kroner om måneden.

Apps du bør slette handler ikke kun om plads og batteri – nogle af dem følger dig konstant og deler dine data uden din viden.