Kæmpe kø på motorvej efter uheld

Onsdag eftermiddag skaber et uheld en del problemer for trafikken i det fynske.

Der er lige nu rigtig lang kø på strækningen grundet uheldet, hvor vejhjælpen er på vej frem.

Uheldet er sket på fynske motorvej E20 fra Middelfart mod Odense mellem <53> Odense V og <52> Odense SV.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet er fremme på stedet sammen Falck, hvor man lige nu er ved at bugsere varebilen fra Norlys væk.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om, hvor mange biler der har været involveret i uheldet.

Der er heller ingen meldinger om tilstanden på de implicerede.

Man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man kører i området.