Kvæstet på landevej: Bil ruller rundt efter frontalulykke

To personbiler er kørt frontalt sammen i et færdselsuheld på en landevej. Vejen er nu afspærret i begge retninger, mens den ene bil er væltet om på siden

‘Vi opfordre tl at finde alternative vej og give plads til udrykningskøretøjer.’

Sådan lyder det fredag formiddag fra politiet, der på det sociale medie X oplyser om et voldsomt sammenstød på en befærdet landevej.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den lange kø, der er opstået efter uheldet

Det er på Ribevej tæt på Varde, at uheldet skete fredag morgen ved 9-tiden. Vejen er ved 10-tiden stadig afspærret i begge retninger.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt.

“To biler er kørt frontalt sammen, og den ene bil ligger lige nu på siden,” siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Der er to personer i alt, der har været involveret i uheldet. Begge personer er kommet ud af bilerne.

Politiet oplyser i den forbindelse, at en af dem er kvæstet, men at det ikke umiddelbart er alvorligt.

Vejen vil være afspærret, indtil oprydning af uheldet er foretaget. Politiet forventer, at der bliver åbnet op snarest.

Endnu en dagligvaregigant i Danmark melder sig nu ind i kampen mod Trump. Denne gang er det Rema 1000, der foretager ændringer