Der er blod på asfalten: Cyklist påkørt ved Rådhuspladsen

Torsdag ved middagstid er der sket et færdselsuheld mellem en cyklist og en bil ved Rådhuspladsen i København.

“Der er sket et færdselsuheld mellem en cyklist og en bil.”

Sådan lyder det torsdag ved middagstid fra den vagthavende ved Københavns Politi til Presse-fotos.dk

Billeder fra stedet viser, at der ligger blod på asfalten i krydset ved Rådhuspladsen i København, hvor uheldet har fundet sted.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er sandsynligvis den blå Tesla, der har ramt cyklisten – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Om cyklisten har haft cykelhjelm på kan vagtchefen ikke svare på.

“Han er ved bevidsthed,” oplyses det dog.

På stedet ses en blå Tesla holde kort væk fra krydset, hvor uheldet er sket. Her holder der også flere af politiets patruljer.

Vagtchefen fra Københavns Politi kan dog ikke uddybe meget mere om sagens omfang.

“Vi har en patrulje på stedet, der undersøger forholdet, så jeg kan ikke sige så meget,” lyder det.

Slutteligt oplyses det, at ingen er sigtede. Vagtchefen udelukker dog ikke, at det kan ske på et senere tidspunkt.

Cyklistens konkrete tilstande, og hvilke skader han har pådraget sig vides ikke.

Onsdag aften så flere beboere chokeret til, da en person blev angrebet.